Nytårskollekt 2012

Nytårskollekt 2012
Fra kirker i Danmark til kristne i verden. I de fleste kirker i Danmark samles der nytårsdag ind til det internationale bibelarbejde. Man kan også støtte pr. sms. Foto: Rune Hansen.
A+/a-      Tip ven

Har du glemt pengepungen, men husket mobiltelefonen ved gudstjenesten nytårsdag? Du kan støtte verdens kristne alligevel ved at sende en sms.

Kirker over hele landet samlede sidste år tæt på 400.000 kroner ind ved nytårskollekten. Midlerne bidrog til, at Bibelselskabet som lovet kunne yde mærkbar støtte til at gøre Bibelen kendt og udbredt i mange lande - ikke mindst blandt fattige og undertrykte.

2011 vil vi huske for det store arabiske forår med voldsomme omvæltninger. Ramez Atallah, lederen af Egyptens Bibelselskab, kender til det håb, men også de stærke bekymringer, som det kristne mindretal i regionen har. Ifølge ham kan den støtte, vi kan sende fra Danmark, gøre en forskel og indgyde tro på fremtiden for utallige mennesker.

I 2012 vil Bibelselskabet fortsat støtte arbejdet med Bibelen i lande, hvor det kan være livsfarligt at erklære sig som kristen. Vi vil særligt støtte arbejde blandt børn og blandt kvinder i flere lande. For det arabiske forår er langt fra blevet et forår for alle.

Sådan kan gaver i forbindelse med nytårskollekten 2012 indbetales:

Kirker:
Bankoverførsel: Reg. nr.: 3001, kontonr.: 2002086 - med angivelse af, hvilken kirke kollekten kommer fra.

Enkeltpersoner:
Private kan støtte ved at sende en sms til: 1414 med beskeden: giv50, giv100 eller giv150. Det koster donationen + alm. sms-takst, som betales via mobilregningen. Udbyder: Bibelselskabet.

Ved bankoverførsel fra private anvendes reg. nr.: 3001, kontonr.: 9000488.

Tak for enhver støtte til Bibelselskabets arbejde såvel i året, der gik, som i det nye år, der kommer. Enhver krone gavner.

Det går pengene til

Med denne kollekt støttes Bibelens udbredelse – især blandt undertrykte, herunder kvindegrupper.

Læs mere om det internationale bibelarbejde
Til top | Disclaimer | Copyright © Bibelselskabet | Opdateret: 30-04-2012
 
Get Adobe Flash player